mandag den 31. oktober 2011

I Dag

I dag skal jeg :

En tur til indre København og proviantere gavepapir og duftevand.
Senere slår jeg et smut forbi kirkegård og pynter op til lidt spas , allehelgens aften er det jo.

UhYggEliG Mandag til alle :-)


lørdag den 29. oktober 2011

Ude godt , men hjemme bedst .

Forleden kom jeg hjem fra London , efter 3 hektiske dage i det engelske drog jeg et lettelses suk da jeg krøb under min egen dyne .London bød på næsten 20 grader og vanvittig mange mennesker der åbenbart skulle samme vej som mig og mit følge : Oxford Street , Regent Street ,og Camden Market var blot nogle af de steder vi var .

Udbuddet af butikker er enormt og mangfoldigt , her er noget for en hver smag , således skulle man tro at jeg kom hjem med lidt af hvert, men når jeg kigger på de 10 flasker hårshampoos ( Aussie ) , en nederdel syet i uld fra Skotland , en æske fra Liberty, samt True Blood DVD boxset , kan jeg konstantere at min shoppe lyst har været beskeden .Var heller ikke i nærheden af en garnbutik , havde nu lidt strikketøj med , men meget strik blev det nu ikke til , jeg var udmattet efter 9-10 timers daglig vandring...

Nu er jeg hjemme , har ferie en god uges tid og hurra for det !!
Torsdag flyver jeg til Trondheim , jeg skal træffe Hanne - Trine - og Siv .Jeg glæder mig!
Samtidig kan jeg omsider få et brændende ønske opfyldt : Sælskinds støvlerne fra Topaz , jeg har luret på forhandlerlisten , der skulle være omkring 10 forhandlere af disse fantastiske smukke støvler i Trondheim .



Det har været så som så med strikningen , men jeg har da færdiggjort et par sprælske sokker , inspiration er hentet fra Sokkeskolen . Har blot brugt nogle rester i strømpegarn og så bare strikket derud af . Blogland er en udtømmelig kilde hvad angår inspiration , jeg bøjer mig i støvet for dem der 'skaber selv' ,jeg selv er ikke velsignet med en sådan evne , således faldt jeg over Tolgens og Greizan , begge er nordiske bloggere . Nydelige ting , kig selv.


Rar lørdag & flødekarameller til alle :-))




torsdag den 13. oktober 2011

En blandet fornøjelse

En vante elsker er altid på jagt efter nye projekter , således faldt jeg over et vante mønster fra Kate Davies . Købte mønster via Ravelry og af sted med bussen til Sommerfuglen for at handle det garn der er anvendt i opskriften , så langt -så godt . Pinde blev fundet frem og jeg gik i gang.

Mønster er nydeligt, men det er mig en stor gåde hvorfor designeren har valgt lige netop den type garn , Fine Tweed fra Rowan , det er både porøst og vanskeligt at strikke så små projekter med. Var det ikke for min stædighed , havde jeg smidt garnet i en kurv til senere anvendelse af et mere egnet projekt.

Måske er valget faldet på Fine Tweed på grund af de lettere excentriske navne : Hubberholme , Arncliffe , Muker , Bainbridge , leyburn , Nappa , Richmond . Svaret må blæse i vinden.

Mønster er som før skrevet, nydeligt og Kate Davies laver fine ting , skal jeg strikke dem en gang til , vil jeg bruge Finull fra Rauma , det har i øvrigt samme løbelængde , så ved vi det:-)

I næste uge tager jeg til London og shopper igennem ,efterfølgende tager jeg til Trondheim , jeg har sat gode og flinke mennesker i stævne til kaffe & kos , jeg glæder mig til begge dele:-))

Kos & Blomster til alle



torsdag den 6. oktober 2011

God og Varm

Havde lige brug for at hive stikket ud et par uger , men nu er jeg tilbage og ved godt mod.
For et par mdr. siden startede jeg på denne trøje med knapper og nu er den endelig færdig . Det tog mig en krig at få strikket de sidste 2 mønster rapporter på det sidste ærme , hvorfor ved jeg egentlig ikke , den var bare ikke så frygtelig interessant at strikke på længere , jeg var disciplineret et par timer og kunne herefter gå i gang med MONTERINGEN..

Sy i klippemaskerne på midten og i siderne , sy skuldrene sammen , strik begge siders kanter ( husk knappehuller) sy ærmerne pænt på og strik så halskanten ( husk det sidste knaphul ) Når man syntes at det hele ser ordentlig og pænt ud , vask da trøje,  tør trøje og sy knapper i trøje . Det tog dælme sin tid.. Men , den er varm og god at have på.

Nu skulle man tro at en pause i mønsterstrikningen var tiltrængt , men nej , har kastet mig over et monster af et sjal fra Christel Seyfarth , det er fødselsdagsgave til brors kæreste . Hun ved godt at hun får , men da hun læser med her , viser jeg intet. Ha!

Millioner af tak for alle der gider og kommentere og hvis der er kommet nye følgere med så : Velkommen :-)


Trøjen hedder : Voss , garn er Heilo ( 100 % ren uld )

Opskrift og garn er fra Dale garn

Købt hos : To Damer

Knapper købt hos :Projo


God & Varm torsdag aften til alle :-))