søndag den 29. september 2013

Et par pæne handsker

Nu jeg hvor jeg er igang , kunne du måske få lyst til at strikke et par pæne handsker ? 

Disse her er strikket op i Einband fra Istex . Tyndt islandsk spindegarn , det kan virke lidt stift , men efter en omgang vask går det an .

Jeg har anvendt pinde 2, 0 , mønster er fra et hæfte , Selbustrikk , købt hos Husfliden , Norge.




lørdag den 28. september 2013

Et pænt vogntæppe

I August strikkede jeg dette vogntæppe , jeg strikkede faktisk også samme tæppe nogle måneder forinden , det led en trist skæbne i en vaskemaskine der var indstillet på det forkerte vaskeprogram.

 Kauni er flink til at filte , så tæppe overlevede ikke vask på 20 grader i 40 minutter....Syntes ellers at jeg HAVDE sat maskine på uldvask , ak ja .

Mønster fra Ann Myhre , garn fra lageret , har anvendt regnbuefarvet som bund og off white til stjernerne .



onsdag den 24. april 2013

Twinkle Twinkle Little Star


Jeg strikker på et vogntæppe til barn . Jeg strikker i Kauni , en blå effekt som bund ( ELC ) og en let gylden som mønster , den gyldne kan jeg ikke huske farvekoden på . Tæppe strikkes rundt og klippes op . Jeg er nu nået til stjerne nummer 9 ud af 14 , ikke een af stjernerne er ens , så det er ikke kedeligt.
Mønster er herfra , Ann er bare en stjerne til at komponere vogntæpper , hun har udgivet flere mønstre dertil , så det er bare om at vælge.

For et stykke tid siden skrev jeg om nogle overvejelser jeg havde omkring det at blogge og om jeg overhovedet havde lyst og tid . Jeg har besluttet at lade bloggen leve og være et 'udstillingsvindue' og forhåbentlig en inspiration til andre . Jeg er bruger af nogle få forums på FB og jeg har en Instagram profil , det trives jeg med og derfor er min blog nedgraderet til et ' vindue' .

Instagram : Ninacopenhagen


God onsdag :-)






fredag den 15. marts 2013

Strømper



Et par pæne strømper , strikket op i noget multifarvet Fabel og sort Arwetta , mønster er fra Drops

God weekend :-)


mandag den 25. februar 2013

Øvelse

Jeg er ved at strikke handsker , det tager lidt tid , ind imellem øver jeg mig på at brodere . Vanterne strikkede jeg forleden og i weekenden fik de broderi på.

Den ene vante fik delvist overført mønster , den anden er broderet med frihånd. Godt syn , godt lys og STOR tålmodighed er at anbefale.

Kontur og fladsting er anvendt , jeg øver mig især på fladstingene...

Inspiration er hentet herfra , en fantastisk flot bog.

Garn er Finull fra Rauma , Bunad brodergarn , pinde 2, 0.


søndag den 27. januar 2013

Blomst



Kom da lige i tanke om at jeg havde en blog , kan se at det er uger siden sidst , jeg har skam strikket , både stort og småt :-)

For at starte med det der er småt :  Sokker , strikket i Arwetta , nydeligt blomstermotiv der kan varieres i det uendelige og som man lyster.

 Jeg har anvendt pinde 2, 5 til blomstermotiverne foroven og på hæl , den øvrige sok er strikket på pind 2, 0.

Mønster er fra denne sokkebog.

Kan se at der er flere KAL igang på diverse sociale medier , jeg dur ikke til det , og dog : 1 feb. starter jeg sammen med Anne en handske KAL , strikkede handsker med broderi...noget af en udfordring , især med hele 10 fingre der skal strikkes , jeg er i forvejen ked af at strikke tomler på vanter , og nu er der hele ti.!! Nævnte jeg at der strikkes med pinde 1, 5....

God søndag og Hep Hep Danmark :-)





onsdag den 2. januar 2013

Godt Nytår



            Et godt og lykkebringende Nytår til alle :-)


Årets første votte/vantepar til lille pige , strikket op i Østlandsgarn og pyntet med frihånds brodering , kædesting .

Grundopskrift til votter/ vanter fandt jeg hos Anne , enkel og lige til.

 Broderingen , ja , har ikke broderet siden skoletiden og det er ikke der mine evner ligger , men med hjælp fra en gammel håndarbejdsbog , så gik det an, sådan da :-) 

Man skal øve sig , øve sig lidt mere , og vupti , så har man noget der ligner kædesting.


Rar Onsdag :-)