søndag den 29. september 2013

Et par pæne handsker

Nu jeg hvor jeg er igang , kunne du måske få lyst til at strikke et par pæne handsker ? 

Disse her er strikket op i Einband fra Istex . Tyndt islandsk spindegarn , det kan virke lidt stift , men efter en omgang vask går det an .

Jeg har anvendt pinde 2, 0 , mønster er fra et hæfte , Selbustrikk , købt hos Husfliden , Norge.




lørdag den 28. september 2013

Et pænt vogntæppe

I August strikkede jeg dette vogntæppe , jeg strikkede faktisk også samme tæppe nogle måneder forinden , det led en trist skæbne i en vaskemaskine der var indstillet på det forkerte vaskeprogram.

 Kauni er flink til at filte , så tæppe overlevede ikke vask på 20 grader i 40 minutter....Syntes ellers at jeg HAVDE sat maskine på uldvask , ak ja .

Mønster fra Ann Myhre , garn fra lageret , har anvendt regnbuefarvet som bund og off white til stjernerne .



onsdag den 24. april 2013

Twinkle Twinkle Little Star


Jeg strikker på et vogntæppe til barn . Jeg strikker i Kauni , en blå effekt som bund ( ELC ) og en let gylden som mønster , den gyldne kan jeg ikke huske farvekoden på . Tæppe strikkes rundt og klippes op . Jeg er nu nået til stjerne nummer 9 ud af 14 , ikke een af stjernerne er ens , så det er ikke kedeligt.
Mønster er herfra , Ann er bare en stjerne til at komponere vogntæpper , hun har udgivet flere mønstre dertil , så det er bare om at vælge.

For et stykke tid siden skrev jeg om nogle overvejelser jeg havde omkring det at blogge og om jeg overhovedet havde lyst og tid . Jeg har besluttet at lade bloggen leve og være et 'udstillingsvindue' og forhåbentlig en inspiration til andre . Jeg er bruger af nogle få forums på FB og jeg har en Instagram profil , det trives jeg med og derfor er min blog nedgraderet til et ' vindue' .

Instagram : Ninacopenhagen


God onsdag :-)






fredag den 15. marts 2013

Strømper



Et par pæne strømper , strikket op i noget multifarvet Fabel og sort Arwetta , mønster er fra Drops

God weekend :-)


mandag den 25. februar 2013

Øvelse

Jeg er ved at strikke handsker , det tager lidt tid , ind imellem øver jeg mig på at brodere . Vanterne strikkede jeg forleden og i weekenden fik de broderi på.

Den ene vante fik delvist overført mønster , den anden er broderet med frihånd. Godt syn , godt lys og STOR tålmodighed er at anbefale.

Kontur og fladsting er anvendt , jeg øver mig især på fladstingene...

Inspiration er hentet herfra , en fantastisk flot bog.

Garn er Finull fra Rauma , Bunad brodergarn , pinde 2, 0.


søndag den 27. januar 2013

Blomst



Kom da lige i tanke om at jeg havde en blog , kan se at det er uger siden sidst , jeg har skam strikket , både stort og småt :-)

For at starte med det der er småt :  Sokker , strikket i Arwetta , nydeligt blomstermotiv der kan varieres i det uendelige og som man lyster.

 Jeg har anvendt pinde 2, 5 til blomstermotiverne foroven og på hæl , den øvrige sok er strikket på pind 2, 0.

Mønster er fra denne sokkebog.

Kan se at der er flere KAL igang på diverse sociale medier , jeg dur ikke til det , og dog : 1 feb. starter jeg sammen med Anne en handske KAL , strikkede handsker med broderi...noget af en udfordring , især med hele 10 fingre der skal strikkes , jeg er i forvejen ked af at strikke tomler på vanter , og nu er der hele ti.!! Nævnte jeg at der strikkes med pinde 1, 5....

God søndag og Hep Hep Danmark :-)





onsdag den 2. januar 2013

Godt Nytår



            Et godt og lykkebringende Nytår til alle :-)


Årets første votte/vantepar til lille pige , strikket op i Østlandsgarn og pyntet med frihånds brodering , kædesting .

Grundopskrift til votter/ vanter fandt jeg hos Anne , enkel og lige til.

 Broderingen , ja , har ikke broderet siden skoletiden og det er ikke der mine evner ligger , men med hjælp fra en gammel håndarbejdsbog , så gik det an, sådan da :-) 

Man skal øve sig , øve sig lidt mere , og vupti , så har man noget der ligner kædesting.


Rar Onsdag :-)






torsdag den 29. november 2012

Lang Marius



Marius , nok det mest klassiske norske mønster , er at finde på alt fra grydelapper til sengetøj - jeg holder mig dog til strømperne og i klassiske farver.

 Jeg har taget udgangspunkt i netop dette dette smukke mønster , dog har jeg strikket strømperne i andet garn end opskrift forskriver da jeg ville have en tyndere strømpe , har tilføjet en ekstra mønsterrapport , så gik det an :-)
Garn er Sisu , også fra Sandnes - pind 2, 5 .

Lidt historie :


Marius Eriksen ,født den 8 December i Kristianssand, Norge - død den 6 Juli 2009 , Oslo , Norge.

Marius var jagerpilot og deltog i anden verdenskrig , han skød således ni fjendtlige fly ned .

 2 Maj 1943 blev han dog selv skudt ned i sin Spitfire udenfor den hollandske kyst , Marius blev taget til fange , han sad som krigsfange frem til befrielsen i Maj 1945 .

Han modtog flere medaljer for sin indsats under krigen.

Han var glad for skisport og blev Norgesmester i slalom i 1947 0g 1948
Han deltog i vinter OL for Norge i 1948 , her blev det dog ikke til medaljer , Marius  sluttede som nummer 20.

Efter krigen drev han en sportsbutik i Oslo.

Marius genseren er opkaldt efter Marius Eriksen.



tirsdag den 20. november 2012

Winter Garden


Tilbragte 5 dage i Norge , nonstop strikning kan man sige , for jeg fik færdiggjort fire UFOer , åhh hvor det lettede :-)

Winter Garden socks , mønster er fra en ny indkøbt sokkebog Knit Socks , en fin , overskuelig bog der giver lette og forstålige anvisninger .

Jeg har anvendt Arwetta garn , rosa & multifarvet , alt er strikket på 2,5.

Ha en fin tirsdag :-)



søndag den 4. november 2012

1 sok

Er ved at strikke disse sokker , faldt over noget flerfarvet garn fra Drops som jeg undtagelsesvis kunne lide , havde nogle nøgler Arwetta liggende og fandt tilsidst et mønster , også fra Drops .
Mønster er let at gå til , har dog ændret lidt på hælen og 1 sok er næsten færdigstrikket , nu mangler sok 2...Af een eller anden grund er sok 2 aldrig så spændende at strikke , second sock syndrome, hedder det vist

torsdag den 25. oktober 2012

Tæppe


Forleden monterede jeg firkanter og firkanter og firkanter....Hæklede firkanter , strikkede firkanter , til sidst havde jeg et tæppe.

Tæppe er hæklet/strikket i vamsegarn fra Rauma efter opskrift fra ,pt Design , købt henholdsvis hos Husfliden , Trondheim  og Projo

Jeg har anvendt hæklenål 7,0 , og til de strikkede lapper , pind 6,0.


søndag den 14. oktober 2012

Marius



Marius , klassisk norsk mønster , set i et væld af farvekombinationer , men jeg har holdt mig til de klassiske farver : blå , rød , hvidt , enkelt og smukt.

Opskriften foreskriver Peer Gynt garn og pinde 3, 5 - jeg har anvendt Sisu , et tyndere garn , lagt en ekstra mønsterrapport til og strikket på 2,5.

God søndag :-)


fredag den 17. august 2012

Varme hænder



Jeg er her endnu , men har haft travlt med at nyde livet i alle dets facetter :-)
Bloggen har måtte vige , og pt overvejer jeg i hvilken form jeg vil blogge i fremover.

 Jeg må erkende at jeg ikke er den store hverdagsfortæller eller rejseskribent ,   jeg skal nok holde mig til det bloggen egentligt startede med ; håndarbejde.

I juli faldt jeg over Varme hænder. En smuk Islandsk vantebog , med ditto mønstre også lidt anderledes mønstre end de klassiske , som f.eks 
Fjallkaalafell & Fjallkonufell :-)

Dame og mand , begge har kroner på hovedet , måske de er konge & dronning af et fjeld ? Sjove og anderledes .

Vanter er strikket op i Finull fra Rauma
 Jeg har anvendt p 2,5

 God weekend :-)






torsdag den 21. juni 2012

En nat blev det sommer

Sol skinner som havde den aldrig bestilt andet , sol over Danmark , men kun idag....siger vejrudsigten.
Inden jeg skynder mig udenfor og labber solen i mig , smider jeg de sidst strikkede vanter op.


I 2008 strikkede jeg de første vanter i mit strikkeliv , jeg husker året , for det var det år søn og eneste barn døde. Randi K satte mig igang , smukke mønstre og gennemarbejdede opskrifter . 


Siden er der strikket mange vanter i alle afskygninger , det der var terapi er nu nærmest blevet en passion, jeg skylder Randi stor tak.


I næste uge : Destination Trondheim ..info følger snarest , stay tuned !!




Sol & Ispinde til alle :-))




Garn & Mønster : Randi K

Købt hos :           Projo





torsdag den 14. juni 2012

1, 75

Traditionel Selbu strik , men i frisk pink :-)
Det tog lidt tid , pind 1, 75 , men så får du også et par pæne vanter.


På grund af de forholdsvise mange masker , valgte jeg denne gang at anvende 1 trådet garn til projektet , dermed får vanten bedre pasform og den passer en medium damehånd .




Sidste weekend var jeg til strikketreff i Norge , fantastisk oplevelse og endnu bedre end sidste år. Der var kendte ansigter fra sidst men også et nyt ,
Ulla-Bella havde jeg den store glæde at sidde ved siden af til festmiddag , hendes søster Margit var også med , det var utroligt hyggeligt og vældigt morsomt .


Strikketreffet var i år med forskellige workshops , og et enkelt foredrag som var helt i særklasse. Johanne Landin fortalte med gejst og indlevelse om mønsterstrik og dens historiske udvikling i norden , efterfølgende undeviste hun i hvordan man kan tegne/skabe sit eget vantemønster.
Tak Johanne , du er en kæmpe inspiration og en fremragende formidler :-)






Garn :     Einband , Istex

Mønster : Selbu Strikk , Rauma

Pinde    : 1, 75 





Johanne fortæller :-)