søndag den 27. januar 2013
Blomst
Kom da lige i tanke om at jeg havde en blog , kan se at det er uger siden sidst , jeg har skam strikket , både stort og småt :-)
For at starte med det der er småt : Sokker , strikket i Arwetta , nydeligt blomstermotiv der kan varieres i det uendelige og som man lyster.
Jeg har anvendt pinde 2, 5 til blomstermotiverne foroven og på hæl , den øvrige sok er strikket på pind 2, 0.
Mønster er fra denne sokkebog.
Kan se at der er flere KAL igang på diverse sociale medier , jeg dur ikke til det , og dog : 1 feb. starter jeg sammen med Anne en handske KAL , strikkede handsker med broderi...noget af en udfordring , især med hele 10 fingre der skal strikkes , jeg er i forvejen ked af at strikke tomler på vanter , og nu er der hele ti.!! Nævnte jeg at der strikkes med pinde 1, 5....
God søndag og Hep Hep Danmark :-)
onsdag den 2. januar 2013
Godt Nytår
Et godt og lykkebringende Nytår til alle :-)
Årets første votte/vantepar til lille pige , strikket op i Østlandsgarn og pyntet med frihånds brodering , kædesting .
Grundopskrift til votter/ vanter fandt jeg hos Anne , enkel og lige til.
Broderingen , ja , har ikke broderet siden skoletiden og det er ikke der mine evner ligger , men med hjælp fra en gammel håndarbejdsbog , så gik det an, sådan da :-)
Man skal øve sig , øve sig lidt mere , og vupti , så har man noget der ligner kædesting.
Rar Onsdag :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)